Hofte anatomi
Hofteleddet er legemets største kugleled og indeholder de to hofteledflader caput femoris (lårbenshovedet) og acetabulum (hofteskål). Begge strukturer er dækket af brusk, der har til formål at nedsætte belastningen på ledfladerne. På grund af lårbenshovedet og hofteskåls anatomi, kan hofteled bevæge sig i fleksion (fremad), extension (bagved), abduktion (udad), adduktion (indad), indad- og udadrotation.
Hofteleddet danner overgang mellem ben, bækken og rygsøjle. Inde i hofteleddet findes der et ledbånd (lårbenshovedets ligament), der går fra toppen af lårbenshovedet og ind i bunden af hofteskålen. Lårbenshovedets ligament har som funktion at stabilisere hofte og føre blodkar og næring ud til lårbenshovedet. Omkring hofteleddet er der en ledkapsel, der er forstærket med ledbånd på alle sider (iliofemoral-, pubiofemoral- og ischiofemoral ligament). Ledkapsel sider fast på hofteskålen gennem en tyk bruskskive også kald ledlæbe (labrum acetabular). Ledlæben fæstner hele vejen rundt på kanten af hofteskålen og fungere som en tætningsmanchet, der giver en tæt overgang mellem lårbenshovedet og hofteskål.
Grundet hoftens anatomi og vægtbæring funktion, er der en række faktorer der kan påvirke hoftens bevægelse og funktion og dermed være medvirkende til at forårsage smerter i hoften. Symptomerne fra hoften kan inddeles i to kategorier, det artikulære smerter, som relaterer sig til smerter i hofteledet og det ekstraartikulære smerter, som relaterer sig til smerter i bløddelene omkring hofteleddet bl.a. muskler, sener, slimsæk mm.